---
title: "Fokus- og talentlinjen"
description: "Musikskolens tilbud for udvalgte elever"
date: "2026-09-01"
created: "2023-03-24"
---

[Hjem](https://fredensborgmusikskole.fredensborg.dk/)

                    [Undervisning](https://fredensborgmusikskole.fredensborg.dk/undervisning)

                [Fokus- og talentlinjen](https://fredensborgmusikskole.fredensborg.dk/undervisning/fokus-og-talentlinjen)

# Fokus- og talentlinjen

Musikskolens tilbud for udvalgte elever

**Fokuslinjen** er for særligt interesserede og fokuserede musikskoleelever, som læreren og forældrene skønner, vil få glæde og udbytte af at være elev på linjen.

**Talentlinjen** er for elever, som læreren, eleven og forældrene skønner, har en ambition om og mulighed for at kunne bestå en optagelsesprøve på MGK i nærmeste fremtid.

 Fælles for de to linjer gælder det at:

- Det er for elever i alderen 9-18 år, der i forvejen er tilmeldt et soloinstrument på Fredensborg Musikskole.
- Eleverne tilbydes et udvidet undervisningsforløb, hvor elevens hovedfagsundervisning suppleres med yderligere 20 ell. 30 minutter ugentligt i ét skoleår.
- Undervisningen indeholder derudover teori/hørelære, musikforståelse, sammenspil og koncerttræning.
- Det er gratis for de optagne elever, og der er mødepligt til al undervisning.
- Optagelse sker efter indstilling fra elevens lærer.

I skoleåret 26/27 er der 8 fokuselever og 2 talentelever.

![](https://fredensborgmusikskole.fredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/6c4d5ef6-696b-4405-b371-08db2baa7e48?width=800)
