Nu skal der synges, danses og spilles! Alle musikkens grundelementer indlæres gennem sang, spil, leg og bevægelse. Vi arbejder ved hjælp af forskellige redskaber som bolde, ærteposer, tørklæder, ringe, mm. Der spilles musik af både klassisk og rytmisk karakter på diverse instrumenter.
Vi kommer omkring rytmelære, rytmenotation og andre teorier og hørelære elementer, hvorfor deltagelse på et rytmikhold er en god forberedelse for senere instrumentalundervisning.
Børnenes kreativitet, samarbejdsevner og (naturligvis) musikglæde udfordres og udvikles.
Vi opretter hold på de skoler, hvor eleverne er, hvis der er ok, der tilmelder sig. Så tag fat i dine klassekammarater, så I kan være flere, der går til musik sammen!
'Ind i musikken' er tilbuddet til de børn, der vil i gang med musikken og have del i den store glæde samt det fantastiske fællesskab, musik skaber i os mennesker. Der vil blive lyttet, danset og leget til både klassisk og rytmisk musik. Ind i musikken byder bl.a. på sanglege, hvorigennem vi styrker børnenes koncentrationsevne, selvfølelse samt grov- og finmotoriske evner. Derudover stifter vi bekendtskab med hvad forskellen er på ”rytme” og ”puls”, hvorefter vi vil dykke længere ned i disse to begreber gennem div. lege, danse og remser, gennem historiefortælling og spil på forskellige rytmeinstrumenter.
'Længere ind i musikken' er tilbuddet til de børn, der ønsker at dykke dybere ind i musikkens glade univers. Der vil blive bygget videre på børnenes forståelse af rytme og puls, ved bl.a. at begynde arbejdet med ”toner” og disses indvirkning på rytmerne. Der vil stadig blive lyttet, danset og leget til musik af både klassisk og rytmisk karakter. Igen vil det hele foregå igennem et fortællende univers, så alt foregår i børnehøjde.
Man kan sagtens tilmelde sig undervisningen i 1. klasse, selv om man ikke deltog i 0. klasse.
Musik- og Rockkarrusel
I løbet af sæsonen lærer man en masse om musik - prøver at spille på flere forskellige instrumenter - og har det sjovt imens. Der er både plads til sang og bevægelse, noder og sammenspil og mon ikke vi kommer til at spille en koncert eller to!
Som ordet ’karrusel’ antyder, vil eleverne i løbet af et skoleår på skift få lov at spille på forskellige typer instrumenter. Eleverne bliver introduceret for mange af musikkens grundelementer som rytme, takt og toner. Gennem fælles musik og sang skærpes koncentrations- og koordinationsevnen, og personligheden udvikles. De kreative evner, fantasi og musikalitet styrkes, og børnene lærer at bruge krop og stemme til at udtrykke egne musikalske oplevelser.
Undervisning: 50 min. om ugen fra 1. september – 31. maj. Der er max. 8 elever på et hold med to lærere.
Vi opretter hold på de skoler, hvor eleverne er, hvis der er nok, der tilmelder sig. Tag fat i dine klassekammerater, så I kan være flere, der går til musik sammen!
Karrusellen er ideel inden en egentlig instrumentalundervisning, fordi man får mulighed for at snuse til flere instrumenter i løbet af et skoleår. I Musikkarrusellen vil man blive introduceret til f.eks. blokfløjte, guitar, keyboard, slagtøj og måske klarinet, violin eller noget helt tredje.
Undervisningen er en fortsættelse af karrusellen for 2. klasse, men nu vil der være endnu større fokus på sammenspil og det at spille sin egen stemme eller melodi i en gruppe. Instrumenterne vil være en blanding af primært akustiske instrumenter som i karrusellen for 2. klasse f.eks. blokfløjte, guitar, keyboard, slagtøj og måske klarinet, violin eller noget helt tredje.
Undervisningen bygger videre på de musikalske grundelementer, som blev introduceret i karrusellen for 2. klasse, men i rockkarrusellen fokuseres på rockens basisinstrumenter som el-guitar, el-bas, trommer, keyboard og sang.