På Musikskolen lægger vi stor vægt på, at så mange som muligt deltager i sammenspil. Det er i orkestret eller sammenspilsgruppen, man kan bruge alt det, man har lært i instrumentalundervisningen. Det at arbejde sammen med andre om de musikalske opgaver giver den enkelte en god forståelse for helheden, samt kammeratskab og fællesoplevelser.
Musikskolen har en række orkestre og sammenspilsgrupper inden for både rytmiske og klassiske musikgenrer og opretter hvert år nye grupper udfra elevernes ønsker og interesser. Elevens egen lærer indstiller og opfordrer til deltagelse på et sammenspilshold. Kræver ingen tilmelding.
Det er gratis at deltage, hvis du er tilmeldt instrumental- eller vokalundervisningen i forvejen. Ellers koster det kr. 1.152 kr. for et undervisningsår.
I dette orkester skal der være plads til alle akustiske instrumenter. Man kan være med uanset man har spillet 6 år eller et halvt år. Meld dig endelig til! Det er først, når man spiller sammen med andre, at det bliver rigtig sjovt at spille musik.
Genre: Meget blandet – Folkemusik, Filmmusik, Swing, Klassisk
Instrumenter: Alle akustiske instrumenter + el-bas
Lærere: Jonas Dahlin, Katariina Petersen og Tilde Millard Nykjær
Bloksprutten er et fælles forum for børn i alle aldre, som mødes om verdens morsommeste instrument. Ny-begyndere og lidt øvede kan sagtens spille sammen med store elever, der har spillet i mange år, for vi er alle vilde med blokfløjter.
I orkesteret arbejder vi med frasering (så det bliver smukt) og løser i fællesskab svære tekniske eller nodemæssige udfordringer - og har det sjovt med vores instrument og dets muligheder.
Genre: Musikken hentes fra mange genrer og arrangeres, så den kan spilles af de deltagende børn
Instrumenter: Blokfløjter – sopran og alt
Lærer: Jonna Bjørn Andersen
Tid: Tirsdage – Kl. 16:10-17:10
Sted: Nivå Skole Nord
Aldersgruppe: Fra ca. 7 år og opefter
På dette hold har du som blæser og rytmegruppe mulighed for at spille sammen. Musikken og numrene vil altid matche det musiske niveau, du er på lige nu. Vi arbejder med groove, akkorder, melodispil og sammenspillet.
Genre: En masse forskellige genrer, også gerne noget, I ikke har stiftet bekendtskab med før.
Eleverne spiller fler-stemmige stykker, hvor de - samtidigt med at de spiller sin egen stemme - lærer at lytte til de andre. Der arbejdes med klang, dynamik og balance.
Enten du er begynder eller kan en masse: alle kan være med – det lyder bare af endnu mere, når man spiller sammen! Og så er det sjovt, og man bliver bedre til at spille. Vi plejer også at spille et par koncerter i løbet af året. Kontakt Jens Thunbo (eller din egen lærer), hvis du er interesseret.
Genre: En god blanding af pop, klassisk og det der ligner
At spille guitar er sjovt og dejligt, men at spille sammen med andre er endnu sjovere og lærerigt. Vi spiller mange forskellige stilarter og bruger for det meste tabulatur (tabs) i indlæringen af de numre, vi spiller sammen
Jazzcrunch er en sammenspilsgruppe, der, som navnet antyder, spiller jazz og andre stilarter, hvor der indgår improvisation. Orkestret er åbent for stort set alle instrumenter, men har som udgangspunkt følgende instrumentbesætning: Trommer, bas, el-guitar, piano, blæseinstrumenter, sang. Gruppen henvender sig hovedsageligt til elever med nogle års spilleerfaring og som aldersmæssigt er over 15 år.
Genre: Jazz, blues, latin
Instrumenter: Piano, el-guitar, el-bas, trommer, blæs, sang
Jazzyrocky er et orkestertilbud til dem, som kan lide at spille musik indenfor genrerne jazz, blues, latin og andre relaterede genrer. Orkestret er åbent for stort set alle instrumenter men har som udgangspunkt følgende instrumentbesætning: Trommer, bas, el-guitar, piano, blæseinstrumenter, sang. Vi arbejder med improvisation, og du skal have spillet på dit instrument nogle år.
Genre: Jazz, blues, latin
Instrumenter: Piano, el-guitar, el-bas, trommer, blæs, sang
Velkommen til Mette’s Kammerensemble! Den nuværende besætning er violin, cello & klaver. Andre akustiske instrumentalister er velkomne.
I samarbejde med din instrumentallærer vil du lære at spille din stemme i udvalgte klassiske værker sammen med andre. Vi spiller både ældre og nyere stykker og stemmerne skræddersyes efter den enkelte elevs niveau.
Det er dejligt at spille alene, men ligeså sjovt og lærerigt at spille sammen med andre. Når man spiller sammen, lærer man kunsten at lytte til hinanden og skabe balance i musikken.
Vi arbejder med teknik, klang og musikalsk udtryk, og du vil lære at spille efter direktion. Vi vil også tale om musikkens karaktér, musikhistoriske placering, stilart mm. - meget gerne med inddragelse af elevernes egne idéer og refleksioner over musikken.
Det er vigtigt med stabilt fremmøde, og også vigtigt at du har mulighed for at afsætte tid til øvningen derhjemme.
I løbet af året vil vi deltage i udvalgte koncerter - det er både sjovt og spændende at optræde som en del af et ensemble på scenen! Eksempler på koncerter/aktiviteter, vi tidligere har deltaget i, er:“Spil Dansk”-koncert, kirkekoncert, koncert på Nivaagaards Malerisamling, Forårskoncert i Rådhuskælderen og Musikskoledage i Tivoli.
Det er både sjovt og lærerigt at spille sammen, og alle Musikskolens guitarelever kan få oplevelsen af at spille sig ind i fællesskabet, når guitarlærerne inviterer til denne 'guitarfest'.
Genrer: En god blanding
Instrumenter: Guitar (akustisk), ukulele
Lærere: Jens Thunbo, Magnús Ólafsson, Niels Lichtenberg
Tid: En eftermiddag 1-2 gange om året
Sted: Kokkedal Skole Øst
Aldersgruppe: Alle
Et lille sammenspilshold for øvede elever. Vi spiller fortrinsvist filmmusik, men der er også plads til klassisk og rytmisk musik. Det er både lærerigt og hyggeligt at spille sammen med andre elever.
Begynderorkester for akustisk guitar- og ukuleleelever. En dejlig mulighed for at opleve fællesskab i sine studier og at lære andre elever at kende.
Giver muligheder for at komme ud og spille koncerter ved mange forskellige lejligheder og få store succesoplevelser tidligt i sine studier, som normalt tager længere tid i solosammenhænge.
Eleverne får stemmer delt ud af deres lærer, som er lavet til deres niveau, så alle kan være med. Sammen kan vi skabe mere, end vi kan alene :)
Genre: Alt muligt – eksempelvis klassisk, rock og pop